VæSKE I MELLEMøRET

Væske i mellemøret kan ses efter en simpel luftvejsinfektion, eller kan optræde i efterforløbet til en mellemørebetændelse.

Væske i mellemøret påvirker hørelsen. Barnet bliver uopmærksomt og reagerer ikke normalt på lyde og samtale omkring sig. Normalt er væske i mellemøret uden samtidig infektion ikke forbundet med smerte. Smerter opstår kun når mellemøre problemerne forværres med en infektion.

Effekten af at hæve hovedgærdet af sengen hos børn med væske i mellemøret er tvivlsom. 

Ved længerevarende væske i mellemøret kan taleudviklingen forsinkes. Barnet isolerer eventuelt sig selv i forhold til omgivelserne, idet hørelse er påvirket og sproget ikke er aldersvarende.

Behandling

Hos børn under 3 år, vil man ofte blot observere og kontrollere forløbet. Til børn over 3 år vil man forsøge at få dem til at puste i en næseballon (Otovent®).

Hvis der ikke opnås effekt ved Otovent, og væsken i mellemøret er tilstede i mere end 3 mdr., anbefales det, at anlægge dræn i trommehinden og samtidigt suge væske og sekret ud af mellemøret.

Drænene falder oftest ud af sig selv indenfor 6-12 mdr. Barnet kontrollers hos ørelægen så længe drænene fortsat er placeret i trommehinden.

Design by